Ejere af Kappelevgård:

Efter Meddelelse fra forhenværende Fuldmægtig Andersen paa Bidstrup Godskontor var Kappelevgaarde i alt Fald 1370 en Lensgaard under Roeskilde Bispestol.

I en Synsforretning over Kronens Gods efter Svenskekrigen i Tune Herreds Tingbog af 26. Februar 1661, Side 159 (Landsarkivet) er beskrevet saaledes:

Kappelevgaarde, Hans Larsens Gaard et helt Boel, saaet Rug 3 Td, Gregers Thomsen i lige maade et helt Boel, saaet 3 Td Rug, og befindes paa førnævnte Bundegaarde 2 Længer at være nedbrudte og haver ringe Middel deres Afling at fastsætte.

Fæstere paa Ny Kappelevgaarde.

1661 Gregers Thamsen, 1666 Jens Mikkelsen og Hans Bendtsen, 1688 Lars Nielsen, 1690 Jep Nielsen og Laurs Nielsen, 1741 Anders Ibsen, 1768 Christen Nielsen, 1780 Hans Folmersen, 1823 Hans Hansen, 1852 Hans Folmer Hansen, skjøde 24/8 1864, 1886, 8. September, Niels Peter Petersen, 1913, 9. September Jens Folmer Petersen.

Anno 1758, den 1. Febr. Havde jeg Hans Folmersen og Maren Hansdatter i Guds Naade Bryllup. Gud give os sin Hellig Aand og Naade at leve i et kjærligt og fortroligt Ægteskab til vor dødsstund, Gud lad os saa samles i de evige Boliger hos vor Gud.

1760, den 19. Juni om Natten, kl. 12, døde min Fader Folmer Hansen, Forpagter paa Merløsegaarden i sit Alders 62 Aar. Ligger begraven paa Taastrup Kierkegaard (Holbæk Amt). 1769 døde min Moder Ellen Hansdatter, ligger begravet paa Ugerløse Kirkegaard.

Altsaa haver den gode Gud velsignet os i vor Ægtestand fra Bryllupsaaret at regne. 1758 til den 8. Juni 1776 med 11 Børn i 18 Aar hvoraf Gud har igjen kaldet de sex til sit Æres og Herligheds Rige.

Natten imellem den 23. og 24. Novb. 1801 kl. 11½ døde min salig Kone. Gud give hende en glædelig Opstandelse paa Dommedag. Hans Folmersen har saa levet med sin Kone i et kjærligt Ægteskab i 43 Aar, 8 Maaneder og 2 Dage.

Hans Hansen og hans Kone Johannes Børn i Kappelevgaarde:

Anno 1806, den 22. Maj gav Gud Dem en Datter kl. 3 som blev døbt den 26. Maj og kaldet Maren. Ovennævnte Maren blev gift med Søren Svendsen i Kildebrønde, Deres Børn er følgende:

Bodil Barbare, gift med Sognefoged ??? Peter Petersen i Virum, Hans Sørensen som blev gift og fik Gaard i Soderup, Dorthea, gift med Gdr. Lars Eriksen, Kildebrønde, Ingeborg, gift med Gdr. Niels Nielsen, Kildebrønde Mark, Christen Sørensen, som fik Faderens Gaard i Kildebrønde, Christian Sørensen fik et lille Sted ved Pile Mølle, Johanne, gift med Gdr. Ole Pedersen, Kildebrønde, Else, gift med Gdr. Lars Petersen, Valby og Marie, gift med Gdr. Søren Olsen, Højby.

Anno 1808, den 4. December om Natten kl. 11, fik de en Søn kaldet Peder, som blev gift med Karen og fik Gaard i Sengeløse, blev Sognefoged og Dhrmd???. Børn: Peder Pedersen, Gdr. i Ishøj, Christian Pedersen havde Gaard i Ishøj, Kildebrønde og Aagerup, Folmer Pedersen fik Gaarden i Sengeløse, Karen, gift med Gdr. Hans Madsen, Tune, Ingeborg, gift med Ole Sørensen, Sengeløse.

Anno 1811, den 29. Januar om Aftenen kl. 8 fik de en Datter, Ingeborg, som blev gift med Møller Dyrlund, Adsers Mølle ved Lejre St. De fik en Datter som hed Ingeborg, som blev gift med Møller Lars Pedersen, de flyttede Vindmøllen fra Adsers Mølle til Tune Mark ved Vejen til Tjæreby.

Anno 1813, den 21. Febr. Fik de en Søn, som blev døbt af Provst Mellerup, den 23. Febr. Og fik navnet Folmer Hansen. Han blev gift og fik Valby Mølle. Børn: Hans Folmer Hansen, Forpagter og Gaardejer i Jylland, i Ølsemagle, Møller i Benløse ved Ringsted, Christian Hansen, Arkitekt Chicago i Amerika, Carl Hansen, Kaptajn ved Ingeniurene, Emma, Lærerinde paa Jægerspris, Amalie, gift med Kammerraad Nielsen, Kildegaard, Gjentofte, Marie og Mathilde, ugifte.

Anno 1815, 22. Juni fik de en Søn Christian Hansen, som fik Gaard i Harrestrup. Børn: Hans, som blev Seminarist, Lærer paa Rosengaarden og var i 30 Aar i Afrika, Anders Christiansen, Gaardejer i Glostrup, Folmer Øllopper i Glostrup, Johanne, gift med min Broder, Hans Chr. Petersen, Tømmerhandler og Bankdirektør i Glostrup, Kristine, gift med L. Petersen i Glostrup.

Anno 1817 fik de en Søn, Hans Folmer Hansen, gift med Kirsten Pedersen af Virum, den 4. Oktober 1850 og blev Ejer af Kappelevgaarde.

Anno 1820, den 9. Januar fik de en Datter, Trine, som blev gift med Gdr. Ole Hansen, Høje Taastrup.

Anno 1822, den 23. April fik de en Datter, Ane Marie, som blev gift med Gaardejer Lars Hansen, Stenagergaard.

Anno 1824, den 29. August, om Morgenen kl. 2, fik de en Søn, Anders Hansen, som blev gift og fik Kanehøjgaarden. Børn: Johanne Marie Andersen, gift med Niels Peter Petersen, som anlagde Kappelev Teglværk og senere Ejer af Kappelevgaarde. Bodil, gift med Gdr. Ole Christensen, Kragehave, Jens, fik Kanehøjsgaarden, Hansine, gift med Gdr. Lars Knudsen, Taastrup Valby.

Hans Folmersens Testamente til sine Børn:

Testamente som skal være min sidste Vilie. Saaledes at forholdes med Arv til min Børn efter min Død. Da jeg og min Kone haver levet i et kjærligt Ægteskab i 43 Aar, 8 Maaneder og i den Tid Haver den gode Gud velsignet os med 11 Børn, hvoraf ikkun 5 lever, nemlig 4 Døttre og en Søn. Den ældste Datter, Ane Catrine, gift med velagtede Enkemand Anders Hansen i Øhm Aar 1776 og fik til Medgift i rede Penge 200 Rigsdaler, saa og nogle Varer, som jeg ikke alle kan huske eller gjøre rede for. Den 2den Datter, Sidse, blev i Kimmerslev Mølle gift med Christian Egede Aar 1782, saaledes at de gav mig 300 Rigsdaler imod at de fik skikkelig Besætning, baade ude og inde af alle Kreaturer og Meubler, saa de dermed blev fornøjet. Naar det nu tages i Betragtning at de gav mig som meldt 300 Rigsdaler og de saa skulde havt til Medgift som den første Datter, nemlig 200 Rigsdaler og Varer ungefær som hun, saa haver de to givet mig 300 Rigsdaler til Afstaaelse af Møllen, altsaa bør der ikke være noget Bebrejdelse til Dem af de andre Søskende. Dette regner jeg at være de 300 Rigsdaler som jeg gav min Formand til Afstaaelse af denne Gaard jeg har beboet, altsaa fandt jeg Levebrød til en Datter i Møllen efter mig. Den 3die Datter, Bodil Barbare, blev gift til Osted Krue Aar 1788 med Ungkarl Anders Barum og fik til Medgift 200 Rigsdaler i Penge og nogle Varer, som jeg ikke heller kan gjøre rede for, men er sikkert saa meget som de to første har faaet til Medgift. Den fjerde Datter, Ellen, gift med velagtede Anders Olsen i Kappelevgaarde Aar 1802 og fik til Medgift 500 Rigsdaler, og mange gode Varer, som meget udover gik hvad hver af de 3 første Døttre haver faaet i Arv. Som skete ved at hendes Moder var saa Sygelig af sig, saa lod Ellen gjøre meget Linned af alle Slags, samt Vadmel og Drejl, som hun alt tog med sig ind hos Anders Olsen. Ja ikke det alene, men fik ogsaa mere Kobber, Tin, Postelin saa og Sølv, som en af de andre. Saa det var fuldkommen Løn nok for den Tid, hun var længere hjemme, en som en af de andre. Endelig da de tre første Døttre har de faaet mindst i Penge, gav jeg Dem hver af Dem 100 Rigsdaler i Penge til Arv efter min hjerte Kone Aar 1801, og haver jeg givet de tre første, nemlig Ane Catrine, Sidse, Bodil Barbare et helligt Løfte, at de tre skal have den Kapital, som jeg nu haver som er 600 Rigsdaler dansk Curant. Som jeg paa den Tid haver Kongelig Obligationer for de 570 Rigsdaler og Resten skal Hans betale i fald de ikke findes i mine Gemmer, som er en Aftale mellem ham og mig da jeg gauf ham Tilladelse til at tage Johanne Pedersdatter til sin Kone. Disse 600 Rigsdaler skal deles lige til de 3 sidstnævnte Døttre, som er 200 Rigsdaler til hver af Dem eller Deres Arvinger, altsaa faar hver af mine Døttre fra først til sidst hver 500 Rigsdaler i Penge dansk Curant. Endelig da min Søn Hans bekom af mig fuld Raadighed over denne Gaard første Majdag 1802 med al sin Besætning, inde og ude, maatte han betale Anders Olsen ovenmeldte 500 Rigsdaler dansk Curant til sin Søster Ellen og Anders Olsen, som han fik til Medgift med sin Kone Johanne Pedersdatter. Naar det nu tages i Betragtning at min Søn Hans efter Lovene skulde have dobbelt Arv, imod en af Søstrene som kan regnes 1000 Rigsdaler, og han har givet 500 Rigsdaler fra sig, som meldt, saa haver jo Gaarden kostet ham 1500 Rigsdaler i Penge, foruden Fæstet som var 200 Rigsdaler med Sagfører og alt. Endelig skulde han og have dobbelt i Varer i mod en af Søstrene. Naar kommer dette til at han opholder mig, giver mig 30 Rigsdaler aarlig i Penge, foruden nogle Klæder, og godt Levemaade, skal lade mig hæderlig begrave, alt dette kan tage meget paa sig som mine Døttre, hans Søstre er fri for. Altsaa kan hans Søstre eller Svogere ikke med føje have Aarsag at misunde ham den Gaard jeg overlod ham og han nu beboer. Saaledes trøster jeg mig med en god Samvittighed, at have gjort alle min Børn den bedste Ret. Den gode Gud være derfor af mig og jer alle æret og priset i al Evighed. Nu beder jeg paa det kjærligste at alle forliges som retskafne Søskende. Evner og anstaar at den ene ikke misunder sin Lykke da alle af Guds besynderlige Naade kan være hinanden utrængendes. Men skulde der komme stor Genvordigheder paa en af Familierne da beder jeg at staa hinanden bi, saa vidt mulig være kan som Vorherre siger at Jorden kan æres af Eders gode Gerninger. Dertil give Gud jer alle sin Hellig Aand, afføder Eders Børn i en bestandig gudelig Formaning, saa kan i vente at faa Glæde af Dem, som jeg af Guds Naade af Eder alle. Dette haver jeg skrevet et alle ens Brev til hver af mine Svigersønner paa det der ikke skulde blive Splid imellem hinanden. Saa kan de slutte deraf at jeg og min hjerte Kone, som begyndte med meget ringe haver arbejdet trolig tilsammen, og været vores Børn tro. Dette haaber jeg at mine Svigersønner optager i den bedste Mening. Gak nu hver især hen og gjør ligesaa. Til slutning som mit sidste Farvel til mine Børn formaner jeg Eder alle Søn og Døttre, at i ikke er for begjærlige efter denne Verdens Gods thi Gudsfrygt med Nøjsomhed er en stor Vinding, tragter ikke efter fremmed Gods thi det lykkes ikke for Eders Børn i Tiden. Læg flid paa bestandig at have Gud til jeres Raadfører saa kan i bekomme den værdige Hellig Aand, som vist vil føre jer til de evige Boliger. Som den gode Gud har beredt for sine tro Tilbedere. Hvor vi der kan samles i evig Glæde som aldrig faar Ende. Give det Gud at vi der igjen kan samles, som ikke bør at tvivles paa. Naar vi her i Verden have rettet os efter den gode Guds saliggjørende Ord og rene Lærdom, som han har ladet saa rigelig udbrede til vores Sjælles Salighed, dertil give Gud jer alle sin værdige Hellig Aand. Ammen. Da ingen ved sin Dødsstund saa haver jeg skrevet dette i mit 68 Aar i September Maaned 1804, Kappelevgaarde, Hans Folmersen, til min kjære Svigersøn Christian Egede i Kimmerslev Mølle.